NativeSpeakers har haft samarbejde med både Klub ung Musicon og rockmuseet Ragnarock og afholdt workshops i at bygge højtalere og sit eget festivalanlæg og i brug af lys anlæg.
NativeSpeakers stod klar med råd og vejledning om, hvordan deltagerne fik styr på lyden og bassen og ikke mindst den lange batteritid på festivalanlæg.

I samarbejdet med Ragnarock kunne deltagerne komme til 3 arrangementer og blive klogere på de mest fornuftige måder, de kunne skrue anlæg sammen på.

Ragnarock og NativeSpeakers bød velkommen til en række spændende workshops med fokus på mobil lyd / festivalanlæg. Vi tilbød råd og vejledning til indkøb og opbygning af festivalanlæg og kædede teori og praksis sammen, så det fremgik, hvorfor det er vigtigt at kunne spille længst muligt på mindst muligt batteri.
Arrangementerne var målrettet nybegyndere og uerfarne byggere, og vi bestræbte os på at møde deltagerne i øjenhøjde og tog udgangspunkt i deres ønsker og projekter.

Til første workshop tog vi udgangspunkt i Ragnarock’s eget lydsystem og kiggede lidt nærmere på opbygningen af dette. Derudover medbragte vi eksempler på komponenter, som var velegnede til brug med mobile lydsystemer.


